Holdet er efter otte nederlag i træk i efterårets 2. divisionskampe ramt på selvtilliden, og det har fået klubben til at arbejde målrettet med spillernes mentalitet. Vi evaluerede på sæsonen og pegede områder ud, hvor vi kunne gøre noget. Alle elementer var i spil, og det der bongede mest ud var, når man har tabt ni kampe i træk og skal levere et comeback i foråret, så bliver sportsfolk ramt, uanset om man er i positiv eller negativ cirkel, så bliver man ramt på selvtilliden, som betyder meget for fodboldspillere. Det arbejde har Brian Brantley, der er cheftræner i bokseklubben AIK Roskilde, stået for i løbet af januar, februar og marts. Brantley er uddannet elitetræner og har tidligere arbejdet med den mentale del hos boksere og håndbold- og tennisspillere.
Familie træning
Familietræning – En sund og sammenhængende Livsstil
Vi ved hvor svært det kan være at få passet træning ind i en travl hverdag med arbejde, skole og daglige gøremål. Vi ved også at det er vigtigt med familiens opbakning hvis en sund livsstil skal integreres i
hverdagen.
Vi vil gerne både inspirere, men også gøre det nemmere at opnå en sund livsstil, og derfor tilbyder vi familietræning, hvor I som familie kan træne sammen. Hos os kan hele familien, op til fire medlemmer, træne sammen til samme pris.
Vi tilbyder en sjov og motiverende træningsoplevelse ved at inkludere boksetræning som en del af programmet. Gennem boksning, styrketræning og konditionstræning på løbebånd, motionscykel, romaskine og trappemaskine, tilpasser vi et varierende program, der passer til jeres individuelle behov.
Hos os træner I i et privat gym, hvor kun jeres familie er til stede under træningen. Dermed er det jer og jeres familie der er i fokus i en tryg og personlig atmosfære, hvor jeres træning og udvikling er vores højeste
prioritet. Vi træner også par, som ønsker at komme i form sammen.
Når I træner hos os, tilbyder vi at måle og veje jer med vores Tanita fedtprocentmåler. Vi tager billeder og noterer kropsmål for at I kan følge jeres udvikling. Målet er at øge muskelmasse og reducere fedtprocent for et sundere liv.
Vi ved at sundhed handler om både kost og træning. Derfor tilbyder vi også kostvejledning, hvor vi motiverer hele familien til at spise sundere med enkle principper. I kan spise normalt og stadig leve sundt – det handler om balance og at finde plads til motion i hverdagen.
Vi lærer jer at styrketræne effektivt, så I undgår den frustrerende yoyo-effekt. Vores mål er at skabe positive og vedvarende livsstilsændringer. Med fokus på tålmodighed og forståelse vil vi gøre træning til en glæde, ikke en stressfaktor, for familien. Vi er stolte af vores resultater, hvilket
fremgår af de positive anmeldelser fra vores tilfredse klienter.
Læs vores anmeldelser og tag kontakt i dag for at starte jeres rejse mod en stærkere og sundere familie.