Bokse træning

Boksning

Jeg har en lang og passioneret karriere inden for bokseverdenen. Jeg begyndte min boksekarriere som 18- årig og gik på pension som aktiv bokser som 32-årig. I løbet af min aktive karriere har jeg deltaget i 70 kampe.

Jeg har vundet både sjællandsmesterskaber og danske mesterskaber flere gange, og jeg har repræsenteret det danske landshold i 20 kampe.

Jeg har efter min aktive boksekarriere, uddannet mig som boksetræner gennem Dansk Bokse-Union, og jeg har udvidet mine kompetencer gennem Team Danmark, både som diplomtræner og senere på Idrættens Akademi, med speciale i fysiologi inden for eliteboksning.

I mere end 10 år har jeg været klubtræner og jeg har haft fornøjelsen af at lede mine boksere til utallige nationale og internationale mesterskaber med klubber rundt omkring i Danmark. Jeg er blevet kåret som både “Årets Træner” og for at have den “Bedste Klub”. Siden 2007 har jeg også undervist i motionsboksning i diverse fitnesscentre.

I dag driver jeg mit eget firma, hvor jeg tilbyder undervisning i boksning på alle niveauer. Boksning er en sjov og effektiv måde at komme i form på. Boksning er blevet anerkendt som en af de mest fysisk krævende sportsgrene i verden.

For aktive boksere, der ønsker at forbedre sig, kan jeg hjælpe dig med at slå hårdere, bevæge dig hurtigere og komme i bedre form – det er mit speciale.

Hvis du er interesseret i at lære mere eller vil booke en session, er du mere end velkommen til at kontakte mig.


Referencer